Statusopgørelse over Randersprojektet: Faldtendens og knogleskørhed hos ældre: Risikofaktorer og forebyggelse
I efteråret 1994 strømmede det ind med ældre til områdecentrene i Randers. Årsagen var at der senere var foredrag om knogleskørhed og faldulykker. Henimod to tusinde mødte op.
Senere var det fagpersonalets tur. Her deltog i nærheden af et tusinde fordelt på de forskellige faggrupper. Siden var der kurser for hjemmesygeplejersker i hvorledes forebyggende hjemmebesøg kunne udføres. Heri deltog cirka 65 sygeplejersker.
Sygehusets læger og sygeplejersker blev informeret om projektet ved et staff-meeting. De privat praktiserende, blev orienteret ved et stormøde. Apotekerne, der siden skulle være med til at uddele kosttilskuddet, blev inviteret til et møde på kommunekontoret i Randers. Siden er der fulgt flere opfølgende møder for at tilrettelægge de mange opgaver af praktisk karakter. Der blev også orienteret om projektet i pensionistaviser, ugeaviser, landsblade og lokal TV. Således en god start til et så omfattende projekt.
I perioden februar til august 1995 havde mere end 4.500 ældre over 65 år i Randers kommune besøg af en hjemmesygeplejerske med henblik på at vurdere muligheden for at forebygge knogleskørhed og knoglebrug. De fleste af deltagerne udfyldte et spørgeskema og hjemmesygeplejersken udfyldte en tjekliste for at vurdere forekomst af faktorer af betydning for faldtendens og knoglebrud: Livsstilsfaktorer (specielt boligforhold, motionsvaner og kost), helbred og medicinindtagelse.
Nogle ældre fik foretaget ændringer i deres bolig, så den blev mere sikker. Knap to hundrede fik desuden besøg fra hjælpemiddelcentralen og af en ergoterapeut, Der blev taget kontakt til boligforeninger om at undgå fjernelse af støttegreb ved renovation af lejlighederne.
Der skal herefter ske en dataindtastning og en analyse af sammenhængen imellem de nævnte forhold. Herigennem ønskes en vurdering af, om der findes specielle risikofaktorer, som en fremtidig forebyggelse bør rette sig imod. Desuden vil der ske en vurdering af effekten af den iværksatte forebyggelse.
Mange af deltagerne i projektet får kalk og D-vitamin. I sommeren 1996 var der tilmeldt 2.200 borgere. Cirka 700 ophørte igen af forskellige grunde. En af de væsentligste syntes at være tendens til forstoppelse som følge af kalkindholdet. Dette medførte at behandlingstiden for de øvrige måtte øges fra to til tre år. Dette er nødvendigt for at få en sikker vurdering af effekten, når så mange falder fra.
Et af apotekerne lukker ved udgangen af 1996. Borgerne, der henter kosttilskuddet her, har alle modtaget et brev. Heri orienteres de om at hente medicinen på et af de øvrige apoteker. Er der klager over bivirkninger i form af forstoppelse udleverer apotekerne et skriftligt informationsmateriale udarbejdet specielt hertil, med råd og vejledning. I foråret 1996 blev der desuden udvalgt en mindre gruppe ældre på to hundrede til en nærmere undersøgelse. Alle får tre besøg af undertegnede og udfylder igen et spørgeskema om kosten. Desuden bliver der taget blodprøve til vurdering af forskellige D-vitaminer i blodet samt kalkomsætningen i kroppen. Dette sker inden behandlingen med kosttilskuddet og følges siden op af yderligere to blodprøver efter en måned og et år. I samme periode får patienter der indlægges på Randers Centralsygehus med lårbensbrud taget de samme prøver. Dette for yderligere at kunne analysere behovet for kalk og D-vitamin tilskud. Sideløbende hermed sker der en registrering af borgerne, der behandles for knoglebrud og faldulykker på Randers Centralsygehus.
Forbruget af ydelser i hjemmeplejen følges nøje hos borgerne med knoglebrud. Denne sidste dataindsamling skal anvendes i en samfundsøkonomisk analyse som udføres af Dansk Sygehus Institut. Der sker således en økonomisk beregning af, hvilke omkostninger man eventuelt vil kunne spare ved en forebyggende indsats mod knoglebrug og faldulykker.
Hvor langt er vi så med projektet?
Behandlingstiden for kosttilskuddet er forlænget med et år til efteråret 1998. Inden denne observationstid er overstået kan virkningen af forebyggelsen ikke gøres op på ansvarlig vis.
Der mangler økonomiske midler til dataindtastning af de 4.500 spørgeskemaer og 4.500 tjeklister og til udsendelse af skemaerne til kontrolområdet. Beløbet udgør 430.000,- kr.
Dette er der ansøgt EU om. Svaret foreligger i 1997.
Der er også ansøgt mindst 35 forskellige fonde om ovennævnte uden resultat.
Desuden søges forskellige fonde om midler til at analyse af de omtalte D-vitamin blodprøver.
Hele projektet indgår som et Ph.d projekt. Det er med til at højne standarden af undersøgelsen. Desuden betyder det, at jeg modtager en forskeruddannelse med aflæggelse af forskellige eksamener. Foreløbig afvikles dette planmæssigt. Med tak for et godt samarbejde i året der er gået.
Sign.
Med venlig hilsen
Erik Roj Larsen
Senere var det fagpersonalets tur. Her deltog i nærheden af et tusinde fordelt på de forskellige faggrupper. Siden var der kurser for hjemmesygeplejersker i hvorledes forebyggende hjemmebesøg kunne udføres. Heri deltog cirka 65 sygeplejersker.
Sygehusets læger og sygeplejersker blev informeret om projektet ved et staff-meeting. De privat praktiserende, blev orienteret ved et stormøde. Apotekerne, der siden skulle være med til at uddele kosttilskuddet, blev inviteret til et møde på kommunekontoret i Randers. Siden er der fulgt flere opfølgende møder for at tilrettelægge de mange opgaver af praktisk karakter. Der blev også orienteret om projektet i pensionistaviser, ugeaviser, landsblade og lokal TV. Således en god start til et så omfattende projekt.
I perioden februar til august 1995 havde mere end 4.500 ældre over 65 år i Randers kommune besøg af en hjemmesygeplejerske med henblik på at vurdere muligheden for at forebygge knogleskørhed og knoglebrug. De fleste af deltagerne udfyldte et spørgeskema og hjemmesygeplejersken udfyldte en tjekliste for at vurdere forekomst af faktorer af betydning for faldtendens og knoglebrud: Livsstilsfaktorer (specielt boligforhold, motionsvaner og kost), helbred og medicinindtagelse.
Nogle ældre fik foretaget ændringer i deres bolig, så den blev mere sikker. Knap to hundrede fik desuden besøg fra hjælpemiddelcentralen og af en ergoterapeut, Der blev taget kontakt til boligforeninger om at undgå fjernelse af støttegreb ved renovation af lejlighederne.
Der skal herefter ske en dataindtastning og en analyse af sammenhængen imellem de nævnte forhold. Herigennem ønskes en vurdering af, om der findes specielle risikofaktorer, som en fremtidig forebyggelse bør rette sig imod. Desuden vil der ske en vurdering af effekten af den iværksatte forebyggelse.
Mange af deltagerne i projektet får kalk og D-vitamin. I sommeren 1996 var der tilmeldt 2.200 borgere. Cirka 700 ophørte igen af forskellige grunde. En af de væsentligste syntes at være tendens til forstoppelse som følge af kalkindholdet. Dette medførte at behandlingstiden for de øvrige måtte øges fra to til tre år. Dette er nødvendigt for at få en sikker vurdering af effekten, når så mange falder fra.
Et af apotekerne lukker ved udgangen af 1996. Borgerne, der henter kosttilskuddet her, har alle modtaget et brev. Heri orienteres de om at hente medicinen på et af de øvrige apoteker. Er der klager over bivirkninger i form af forstoppelse udleverer apotekerne et skriftligt informationsmateriale udarbejdet specielt hertil, med råd og vejledning. I foråret 1996 blev der desuden udvalgt en mindre gruppe ældre på to hundrede til en nærmere undersøgelse. Alle får tre besøg af undertegnede og udfylder igen et spørgeskema om kosten. Desuden bliver der taget blodprøve til vurdering af forskellige D-vitaminer i blodet samt kalkomsætningen i kroppen. Dette sker inden behandlingen med kosttilskuddet og følges siden op af yderligere to blodprøver efter en måned og et år. I samme periode får patienter der indlægges på Randers Centralsygehus med lårbensbrud taget de samme prøver. Dette for yderligere at kunne analysere behovet for kalk og D-vitamin tilskud. Sideløbende hermed sker der en registrering af borgerne, der behandles for knoglebrud og faldulykker på Randers Centralsygehus.
Forbruget af ydelser i hjemmeplejen følges nøje hos borgerne med knoglebrud. Denne sidste dataindsamling skal anvendes i en samfundsøkonomisk analyse som udføres af Dansk Sygehus Institut. Der sker således en økonomisk beregning af, hvilke omkostninger man eventuelt vil kunne spare ved en forebyggende indsats mod knoglebrug og faldulykker.
Hvor langt er vi så med projektet?
Behandlingstiden for kosttilskuddet er forlænget med et år til efteråret 1998. Inden denne observationstid er overstået kan virkningen af forebyggelsen ikke gøres op på ansvarlig vis.
Der mangler økonomiske midler til dataindtastning af de 4.500 spørgeskemaer og 4.500 tjeklister og til udsendelse af skemaerne til kontrolområdet. Beløbet udgør 430.000,- kr.
Dette er der ansøgt EU om. Svaret foreligger i 1997.
Der er også ansøgt mindst 35 forskellige fonde om ovennævnte uden resultat.
Desuden søges forskellige fonde om midler til at analyse af de omtalte D-vitamin blodprøver.
Hele projektet indgår som et Ph.d projekt. Det er med til at højne standarden af undersøgelsen. Desuden betyder det, at jeg modtager en forskeruddannelse med aflæggelse af forskellige eksamener. Foreløbig afvikles dette planmæssigt. Med tak for et godt samarbejde i året der er gået.
Sign.
Med venlig hilsen
Erik Roj Larsen