Brev til Sundhedsministeren 18/9 2019
M sun@sum.dk
Sundheds - Ældreministeriet
Att: Caroline Axel Nielsen 2019-09-18
Under henvisning til dit svar Sags.nr. 1810048, Dok.nr: 825478, hvor du bl.a. skriver:
”I Sundhedsstyrelsens rapport Osteoporose - en afdækning af den samlede indsats mod osteoporose fra 2018 anbefales det, at patienter med osteoporose har en knoglevenlig kost, der er varieret og rig på kalcium og D-vitamin. Anbefalinger om kost i relation til forebyggelse af osteoporose er i forlængelse de 10 officielle generelle kostråd fra FødevarestyreIsen. Du kan læse rapporten her: https:// https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2018/Osteoporose/Osteoporose---en-afd%C3%A6kning-af-den-samled....
Efter grundig at have studeret rapporten konstateres på side 30/87 et klart svar under punkt
5.2. Udfordringer inden for forebyggelse og rehabilitering:
Befolkningens kendskab til knoglevenlig livsstil samt forebyggelse og rehabiliteringaf osteoporose er begrænset
Der er uklarhed om betydningen af kosttilskud i forhold til forebyggelse af (videreudvikling af) osteoporose.
Sidstnævnte uddybes i punkt 5.2.2. hvor der i sidste sætning står: ”Det er således uklart, om der er en forebyggende effekt ved indtag af kalcium og D-vitamin til ældre fra baggrundsbefolkningen uden osteoporose”, samt i Afsnit 5.3.2., hvor man jo i sidste sætning anfører ”Det kan anbefales, at der foretages en evidensgennemgang mhp. afdækning af, om de danske anbefalinger vedr. kalcium og D-vitamin (24, 25, 29) bør revideres”
Det kan undre, at Sundhedsstyrelsen i denne situation anvender nærmest omvendt bevisbyrde, dvs. lade gældende anbefalinger af tilskud med kalk (i de fleste anbefalinger rundt omkring sker dette i form af anbefaling af calcium carbonat) fortsætte upåagtet, at der efterhånden er foretaget ret solide metaanalyser, som påpeger, at kalktilskud er forbundet med langt hyppigere bivirkninger end hidtil antaget, og at der på den baggrund kun bør gives kalktilskud til ældre, hvor der foreligger et lægeligt dokumenteret behov.
I den forbindelse er det også værd at bemærke, at der ikke er evidens for at et dagligt tilskud af kalk og D-vitamin er en forudsætning for en effekt af eksempelvis Alendronat, som er det hyppigst anvendte middel mod osteoporose.
Der er således på nuværende tidspunkt ingen evidens for en positiv effekt af calcium carbonat i forebyggelse eller behandling af osteoporose, og der bør på den baggrund kun ordineres kalktilskud til ældre, når der foreligger et lægeligt dokumenteret behov.
På baggrund af calcium carbonats mange dokumenterede bivirkninger sammenholdt med at halvdelen af ældre over 50 ikke producerer mavesyre og at perosner som får de såkaldte proton hæmmere også har problemer med at optage calcium carbonat, bør der omgående foretages den anbefalede revision af retningslinjerne og ikke fortsat lade tusindvis af danske ældre i eget hjem og på plejehjem være udsat for bivirkninger fra kalktilskud uden nogen som helst dokumenteret effekt.
Der bør eksempelvis tages udgangspunkt i de anbefalinger et ekspertpanel inden for behandling af hypoparathyreoidisme for nylig har publiceret dvs., ældre med et dokumenteret behov for kalktilskud bør kun anbefales tilskud med calcium citrat tilsat D-vitamin, og det i mængder på ca. 200 mg calcium per dosis til et måltid aht. de potentielle bivirkninger i form af forkalkninger ved ufysiologisk højere doser samt risiko for slagtilfælde ved monoterapi med kalk uden D-vitamin (ref. Reid og de Abajo).
Den aktuelle manglende handling understøtter desværre tidligere offentliggjorte opgørelser over den årelange latenstid at implementere ny viden i praksis (ref). I dette konkrete tilfælde er situationen forværret af, at der aldrig har foreligget gode studier som dokumenterer effekten af kalktilskud i form af calcium carbonat og at man på trods af dette forhold nu åbenbart er tilbageholdende med at implementere retningslinjer som sikrer de ældre mod unødvendige bivirkninger og dertilhørende lidelser.
I den aktuelle situation er det uansvarligt at myndighederne ikke skrider til handling og sikrer at patientforeninger, læger og sygehuse anbefaler patienterne at indtage kalktilskud i form af calcium carbonat og i alt for store mængder. Når patienter først er udskrevet fra sygehuse, fortsætter de i årevis med at få uvirksomme kalktilskud med deraf følgende bivirkninger. Denne praksis bør ændres omgående både aht. de mange ældre, men også aht. samfundet idet mange indlæggelser sker på baggrund af uerkendte bivirkninger fra kalktilskud (ref Reid, de Abajo)
cc. Kosttilskudsgruppen FVST. Sundhedsstyrelsen
Med venlig hilsen
Finn Jensen